Terror i Europa – dobbeltepisode i Risiko Radio

Risiko Radio episode 006 og 007 handler om terror i Europa – hvad skal virksomheden, som har rejsende medarbejdere, gøre? Og hvad skal du selv gøre, hvis du pludseligt befinder dig midt i et terrorangreb?

Episode 006: Terror i Europa – virksomhedens ansvar for de rejsende medarbejdere, hvad gør vi?

Europa har de seneste år været ramt af en lang række terrorangreb – og en del af dem har haft til formål at slå så mange civile ihjel som muligt.

Tidligere har rejsesikkerhed været noget, vi først behøvede at beskæftige os med, når medarbejderne rejste udenfor Vesteuropa og Nordamerika.

Men med de seneste års terrorangreb i Frankring, Tyskand, Belgien, UK og Sverige er der øget en risiko for, at vi kan have rejsende medarbejdere tæt på et terrorangreb.

Hvad skal man gøre som virksomhed og arbejdsgiver for at passe på sine medarbejdere – uden at overreagere?

Tomas og Michael diskuterer i episode 006 af Risiko Radio hvad man som virksomhed bør have på plads af politikker, planer og i systemer for at håndtere terrorrisikoen og dens direkte og afledte omkostninger.

Episode 007: Tips & Tricks – Terrorangreb, hvad gør jeg?

Terrorangreb rettet mod civile er blevet en del af den europæiske virkelighed.

Men hvad gør jeg, hvis jeg pludselig står midt i et terrorangreb?

I denne korte “Tips & Tricks”-udgave af Risiko Radio gennemgår Tomas og Michael RUN – HIDE – TELL rådene – og du får samtidig det enkle (men meget effektive) 4×4 vejrtræknings-værktøj, som kan være guld være i livsfarlige situationer.

Del endelig denne episode med dine kolleger, venner og familie.

Du kan også downloade en pdf, som beskriver værktøjerne, her: https://www.linkgrc.com/pdf/risiko-radio/Risiko-Radio-Guide.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *