security risk management

Rejsesikkerhed – sådan kommer din virksomhed fra 0-100

Der er ved at ske et skift i, hvordan danske virksomheder arbejder med rejsesikkerhed. Problemet er jo, at de fleste af os har medarbejdere, som rejser i lande, hvor der er en forhøjet risiko for, at noget går galt.

Her i 2017 er det jo først og fremmest terror, mange tænker på – nok især fordi Europa har været hårdt ramt af en serie angreb begået af islamistiske gerningsmænd i London, Berlin, Paris, Nice, Stockholm og senest Manchester.

Men vigtigst af alt: Når vores medarbejder rejser, tager han eller hun sit arbejdsmiljø med sig.

Michael er alene i studiet i denne episode af Risiko Radio – og udnytter Tomas’ fravær groft ved at tale om noget, han har et ømt punkt for:

Hvordan opbygger vi i praksis et solidt system til at håndtere medarbejdernes sikkerhed, når de rejser?

Du får i episoden bl.a. de tre grundelementer i et godt rejsesikkerhedskoncept, idéer til, hvor du kan starte, hvis din virksomhed slet ikke har noget på plads endnu – og også nogle tips til, hvilke krav, du skal stille til dine eksterne rådgivere.

Tag fat i os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til episoden – du kan fange Michael Sjøberg på Linkedin eller på e-mail her ms@humanadvisor.dk

Glad for Risiko Radio? Giv os 5 stjerner i iTunes (søg efter ‘Risiko Radio’ i app’en) eller endnu bedre – skriv en anmeldelse. Det hjælper os med at nå endnu flere mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *