GRC rådgivning

Ny rådgiver hos LinkGRC

Kristine Swalethorp er ny forretningsrådgiver hos LinkGRC. Kristine tiltrådte i januar 2016, og hun skal deltage, når LinkGRC leverer kundeløsninger inden for governance, risk og compliance. Arbejdet med at udvikle og dokumentere politikker, procedurer og kontroller ude hos kunderne er ofte meget omfattende, og Kristine bidrager med erfaring fra det den danske finanssektor, fra betalingsområdet og med en erhvervsjuridisk uddannelse.

 

Kristine Swalethorp kommer senest fra betalingsleverandøren Biptify, hvor hun stod for risikostyring og compliance, og hun skal primært arbejde for LinkGRC’s kunder i den finansielle sektor. Hun har en erhvervsjuridisk uddannelse fra Syddansk Universitet og har desuden arbejdet hos Lån & Spar Bank og i Region Syd.

 

 

Erfaren rådgiver hos LinkGRC

Peter Kelly er Senior Konsulent og rådgiver hos LinkGRC, og han har været tilknyttet siden 2015. Peter løser en række forskellige opgaver inden for Governance, Risk og Compliance.

 

Peter Kelly har en stærk IT baggrund, og han har bl.a. arbejdet for Gartner som europæisk konsulent og rådgiver inden for Informationssikkerhed og Risikostyring. Derudover har han over 25 års erfaring på it-området, og han har fungeret som CIO, udviklingsdirektør, program manager og leder af service management funktioner. I sin tid hos Gartner løste Peter en lang række af opgaver på GRC-området, inden for Informationssikkerhed og IT-governance. Blandt kunderne var bl.a. Finansministeriet, Københavns Kommune, SKF, Sandvik, HMN Naturgas og Tetrapak.

databeskyttelse

LinkGRC-konsulenter certificeret i persondataret

EU’s persondataforordning sætter nye standarder for virksomheders håndtering af persondata. Det kommer helt sikkert til at betyde meget for de ansvarlige for risiko og compliance, og derfor har LinkGRC allerede nu to certificerede konsulenter inden for persondataret. Nøglespørgsmålene er, hvor følsomme persondata man ligger inde med, hvor disse data befinder sig, og hvordan de bevæger sig. Dette billede skal man kunne etablere meget hurtigt i tilfælde af nedbrud eller lækage, hvor virksomheden kan være forpligtet til meget hurtigt at informere alle berørte personer.